+45 72 300 210   mail@publicfunk.dk

Ledelseskursus: Lederen som vært og fællesskaber

Kurset “Lederen som vært og fællesskaber” handler om, hvordan man som leder vælger at være vært for arbejdsfællesskabet og flytte perspektiv og fokus fra individ til fællesskab. Med udgangspunkt i cases og erfaringer giver vi konkrete bud og anvisninger på, hvordan man kan arbejde med værtskabsledelse og den fællesskabende tilgang og øve sine fællesskabende færdigheder.

Indhold
Ledere i den offentlig sektor og ngo’ere har fokus på højere grad af inddragelse og samskabelse med borgere, brugere, frivillige med flere. Men mange steder kæmper man med at finde den rette metode til involvering og fastholdelse af initiativet. Vores påstand er, at man i virkeligheden skal starte hos sig selv og arbejde med sine fællesskabende færdigheder.

Hvad handler kurset om?
Kurset handler om, hvordan man som leder bliver vært for arbejdsfællesskabet og flytter perspektiv og fokus fra individ til fællesskab. Med udgangspunkt i cases og erfaringer giver vi konkrete bud og anvisninger på, hvordan man kan arbejde med en fællesskabende tilgang og øve sine fællesskabende færdigheder.

Det er vores erfaring, at der er syv fællesskabende færdigheder som er grundlæggende udfordringer for de fleste arbejdsfællesskaber: 1) Nysgerrighed, 2) Tydelighed, 3) Koordinering 4) Kommunikation, 5) Værtskab, 6) Fornemmelse og 7) Balancere. På kurset bliver du introduceret til færdighederne og vi går lidt mere i dybden med færdigheden ‘5) Værtskab’, fordi den giver et nyt og berigende perspektiv på ledelse.

Hvem deltager?
Kurset henvender sig primært til chefer, ledere og mellemledere i den offentlige sektor og NGO’ere inden for alle fag og områder.

Udbytte

  • Introduktion til den fællesskabende tilgang og styringsparadigmet
  • Kendskab til de syv fællesskabende færdigheder i et ledelsesperspektiv
  • Viden og øvelse i værtskab, som ledelsesværktøj
  • Omsætning til egen praksis og next step

Form
Kurset består af 2 hele dag fra 9-16. Kurset er baseret på en kombination af teori og praksis. Der er teoretiske oplæg, øvelser, cases, og erfaringsudveksling. Sammen opbygger vi en tillidsfuld og fortrolig læringscirkel, hvor vi forbinder os fagligt, erfaringsmæssigt, etisk og eksistentiel, så meget som det er muligt på et dagskursus.

Teoretisk grundlag
Det teoretiske grundlag er systemisk-narrativt, social konstruktion og det relationelle. Men vores vinkel er at opgaveløsning og ledelse er noget vi skaber sammen baseret på gensidighed. Vi tænker at dette paradigme er nyt og vi foreslår at det hedder Det fællesskabende styringsparadigme.

Det praktiske
Datoer: 17. og 18. juni 2020
Tid: 9-16
Sted: Public Funk, Refshalevej 163A 1.th, 1432 København K
Tilmeld dig her på siden: Senest 10. april 2020
Alle deltagere får et kursusbevis

Underviser
Jens Kristian Pedersen

Jens Kristian er cand.mag. i kommunikation og retorik. Han er også uddannet proceskonsulent og professionel fællesskaber. Jens Kristian arbejder som ledelseskonsulent, superviserer, underviser og udvikler offentlige ledelser og nonprofit organisationer. Jens Kristian har været ansat som undervisningsassistent og eksaminator på Aalborg Universitet og har stor erfaring med at arbejde med læring. Jens Kristian har mere end 20 års erfaring i den offentlige sektor.

Pris
Kurset koster 2.200 kr. inkl. forplejning og et eksemplar af bogen “Sådan lukker vi op for fællesskabets potentiale.” Kurset betales forud for kursusstart.

Alle priser er ekskl. moms

*Ved afmelding mere end en måned før aftalte dato refunderer Public Funk 100 %, ved afmelding mere end to uger før aftalte dato refunderer Public Funk 50 %, ved afmelding mindre end 2 uger før aftalte dato refunderer Public Funk ikke noget.