+45 72 300 210   mail@publicfunk.dk

Ledelseskursus: Lederen som vært og fællesskaber

Public Funks ledelseskursus “Lederen som vært og fællesskaber” handler om, hvordan man som leder vælger at være vært for arbejdsfællesskabet og flytte perspektiv og fokus fra individ til fællesskab.

Indhold
Dette ledelseskursus er for ledere i den offentlig sektor og ngo’ere, der har fokus på højere grad af inddragelse og samskabelse med borgere, brugere, frivillige med flere. Mange steder kæmper man med at finde den rette metode til involvering og fastholdelse af initiativet. Vores påstand er, at man i virkeligheden skal starte hos sig selv og arbejde med sine fællesskabende færdigheder.

Hvad handler dette ledelseskursus om?
Vores ledelseskursus handler om, hvordan man som leder bliver vært for arbejdsfællesskabet og flytter perspektiv og fokus fra individ til fællesskab. Med udgangspunkt i cases og erfaringer giver vi konkrete bud og anvisninger på, hvordan man kan arbejde med en fællesskabende tilgang og øve sine fællesskabende færdigheder.

Det er vores erfaring, at der er syv fællesskabende færdigheder som er grundlæggende udfordringer for de fleste arbejdsfællesskaber: 1) Nysgerrighed, 2) Tydelighed, 3) Koordinering 4) Kommunikation, 5) Værtskab, 6) Fornemmelse og 7) Balancere. På kurset bliver du introduceret til færdighederne og vi går lidt mere i dybden med færdigheden ‘5) Værtskab’, fordi den giver et nyt og berigende perspektiv på ledelse.

Hvem deltager?
Dette ledelseskursus henvender sig primært til chefer, ledere og mellemledere i den offentlige sektor og NGO’ere inden for alle fag og områder.

Udbytte

  • Introduktion til den fællesskabende tilgang og styringsparadigmet
  • Kendskab til de syv fællesskabende færdigheder i et ledelsesperspektiv
  • Viden og øvelse i værtskab, som ledelsesværktøj
  • Omsætning til egen praksis og next step
  • Et eksemplar af bogen “Sådan lukker vi op for fællesskabets potentiale.”

Form
Kurset består af 2 hele dag fra 9-16. Kurset er baseret på en kombination af teori og praksis. Der er teoretiske oplæg, øvelser, cases, og erfaringsudveksling. Sammen opbygger vi en tillidsfuld og fortrolig læringscirkel, hvor vi forbinder os fagligt, erfaringsmæssigt, etisk og eksistentiel, så meget som det er muligt på et dagskursus.

Teoretisk grundlag
Det teoretiske grundlag er systemisk-narrativt, social konstruktion og det relationelle. Men vores vinkel er at opgaveløsning og ledelse er noget vi skaber sammen baseret på gensidighed. Vi tænker at dette paradigme er nyt og vi foreslår at det hedder Det fællesskabende styringsparadigme.

Det praktiske

Dato og tid:
29.10. kl. 9.00 – 16.00
30.10. kl. 8.30 – 15.30

Sted: Public Funk, Refshalevej 163A 1.th, 1432 København K
Tilmeld dig her på siden
Alle deltagere får et kursusbevis

Underviser
Mads Martinussen & Jens Kristian Pedersen

Pris
Kurset koster 2.200 kr. inkl. forplejning og et eksemplar af bogen “Sådan lukker vi op for fællesskabets potentiale.” Kurset betales forud for kursusstart.

Alle priser er ekskl. moms

*Ved afmelding mere end en måned før aftalte dato refunderer Public Funk 100 %, ved afmelding mere end to uger før aftalte dato refunderer Public Funk 50 %, ved afmelding mindre end 2 uger før aftalte dato refunderer Public Funk ikke noget.