Styrk forbindelsen til og begejstringen for vores arbejdsfællesskaber
I Public Funk er vi eksperter i arbejdsfællesskaber, og vi kan se, at vores arbejdsfællesskaber har været under pres, og i visse tilfælde også lidt overlast, i den seneste tid. Vi vil være med til at drage omsorg for arbejdsfællesskaberne og finde begejstringen igen og tilbyder derfor et oplæg om træernes begejstring. Du får også et gratis træ til arbejdspladsen.
Oven på en periode med mathed og adskillelse i vores arbejdsfællesskaber har vi brug for at styrke forbindelsen til og begejstringen for vores arbejdsfællesskaber. Træer er forbundet både til hinanden og til deres omgivelser, og nyere forskning viser, at træerne har et langt rigere socialt liv end tidligere antaget. Der foregår nemlig et tæt samarbejde mellem træerne – også på tværs af arter. Via et underjordisk netværk hjælper træerne hinanden og drager ligefrem omsorg for hinanden. Træernes forbundethed kan vi lade os inspirere og lære af til glæde for vores arbejdsfællesskaber. Den begejstring vil vi i Public Funk gerne være med til at sprede, og derfor tilbyder vi at holde et oplæg for dig.
Få et gratis træ og et inspirerende møde
Ring 72 300 210 eller skriv til mail@publicfunk.dk og aftal et tidspunkt for dit oplæg.
Hvad binder os sammen i arbejdsfællesskabet?
Vi ved, at arbejdsfællesskabet er kittet sammen af de fortællinger, vi har om det. Uden fortællingerne, intet fællesskab. Vi forstår os selv og andre gennem de historier, vi selv og andre fortæller, både om os selv og om andre. Fortællingerne bruger vi som forståelsesramme for og beskrivelse af, hvad der er på spil i det enkelte menneskes liv, og det der opstår mellem os mennesker.
Når det er sagt, er det også ofte sådan, at der opstår det, vi kalder de dominerende fortællinger om fællesskabet og om det enkelte menneske. Når vi udvælger fortællinger om nye episoder, vælger vi kun de episoder, som passer ind i de allerede igangværende fortællinger. Det er det, der danner de dominerende fortællinger. Men samtidig eksisterer der også vigtige alternative fortællinger om os selv, om andre og om fællesskabet, som kan bidrage til øget kendskab.
Både som medarbejder og leder er fortællingernes betydning og magt vigtig viden. Fortællingerne kan både hjælpe os med at vide, hvad der er på spil for kolleger, samarbejdspartnere eller borgere, og hvad der samtidig er med til at styre os selv. Vi kan faktisk forstå er fællesskab som et bundt af fortløbende store og små fortællinger, der giver mening til os selv og til andre.
Tilbagevenden til arbejdspladsen vil både kunne blive beriget af og udfordret af de mange nye forskellige fortællinger i og om arbejdsfællesskabet, hvor den store udfordring kan være at skabe tid og plads til at dele dem. Der vil blive travlt med at komme i omdrejninger og få genoptaget hverdagen på arbejdspladsen.
Men… giv uforudsigeligheden plads, så nye fortællinger får plads og de gamle fortællinger bliver mindre snævre og nagelfaste.
Hvordan vender vi tilbage til fællesskabet?
Hvad er der sket, i de over to år der er gået, hvor vi har været præget af covid-19, og de restriktioner og forholdsregler, vi har været underlagt på vores arbejde og i vores hverdagsliv? Vi har alle, uanset hvad vores beskæftigelse er/har været, mærket corona-spøgelset, eller hvad vi vil kalde det. Meget frontpersonale i sundhedssektoren har oplevet at deres arbejdsgange har været besværliggjort af forskellige beskyttelsesforanstaltninger, mens mange øvrige ansatte har været henvist til at udføre de fleste jobfunktioner hjemmefra.
Vi reagerede sikkert hver især meget forskelligt på den ændrede arbejdssituation, og da restriktionerne ophørte, og vi skulle vende tilbage til arbejdspladsen, var der tilsvarende mange måde at reagere på. Lige nu i Danmark har vi en hverdag næsten uden restriktioner, men vi skal bare kigge ud i verden eller frem mod efteråret før, at corona igen kan spille ind på vores liv. De konkrete udfordringer med restriktioner synes derfor for en stund at være historie, men mathed og manglende trivsel er fortsat symptomer i mange organisationer og arbejdsfællesskaber. Vores kroppe er stadigvæk ved at komme sig, og det kræver både vores energi og opmærksomhed.
Til at klare disse udfordringer, er der mange gode råd at hente hos Public Funk, til hvad både medarbejdere og ledere skal gøre og huske. Det er legitimt og vigtigt, at vi stiller hinanden mange spørgsmål, og forsøger at løse det.
Vi er af den overbevisning, at vi bør starte med at gå på opdagelse i, hvad det er vi allerede kan og ved om at samarbejde? Og så skal vi ikke være bange for, om vi agerer på den “rigtige” måde, men i stedet bruge vores nysgerrighed og fornemmelse og mærke efter hos os selv og hos hinanden, hvad der giver mening at gøre for at vende tilbage til fællesskabet.
Få hjælp til at styrke arbejdsfællesskabet
Book et møde
Er du klar til at sætte en proces i gang, der får alle godt tilbage på arbejdspladsen, og som anerkender de forskellige oplevelser, erfaringer og fortællinger, der nu er blevet en del af jeres arbejdsfællesskab? Forskellige fortællinger som vil kunne bidrage til både udvikling og trivsel i jeres arbejdsfællesskab.
Så kontakt os på telefon 72 300 210 eller skriv til mail@publicfunk.dk og aftal et tidspunkt for dit oplæg.